TRIN 3 Planlæg en sansehave
INTRO: I har nu aftalt, hvordan samarbejdet i jeres gruppe skal foregå. I dette trin skal I løse en konkret opgave som anlægsgartnere; I skal planlægge en sansehave, som skal etableres ved et hospital, så patienterne kan gå udenfor og finde lidt ro.
I skal beslutte, hvilke elementer der skal indgå i sansehaven. Eneste krav er, at der skal være en terrasse. I skal lave en tegning over sansehaven, og I skal lave en indkøbsliste og et budget over de ting, der skal bruges til at etablere haven.
Opgaver
1) Find ud af, hvilke elementer jeres sansehave skal bestå af, og tegn en skitse over sansehaven.
2) Lav beregninger for anlæg af en terrasse.
3) Lav en indkøbsliste og et budget.
I finder opgaverne herunder:
Denne lille film giver et overblik over de opgaver, I skal løse.
OPGAVE 1 Planlæg en sansehave
En sansehave kan bestå af mange forskellige elementer. I jeres sansehave skal der være en terrasse, nogle plantebede og nogle elementer, der kan stimulere de forskellige sanser. I skal beslutte jer for, hvordan jeres sansehave skal se ud, og lave en skitse over haven.
Oplæg fra hospitalsdirektøren
Hospitalsdirekøren har givet anlægsfirmaet Have og Hegn, hvor I er ansat, en skitse over det område, hvor sansehaven skal anlægges. Arealet er 30 meter langt og 20 meter bredt. Desuden har direktøren nogle ønsker til, hvad sansehaven skal indeholde.
Ønsker til sansehaven
-
Der skal være en eller to terrasser med et samlet areal på max. 100 m2.
-
Terrassen/erne skal placeres bedst muligt i forhold til sollys/skygge.
-
Planterne skal placeres i grupper og gerne med et tema f.eks. i farvetoner og kontraster.
-
Planterne skal udvælges og placeres i haven, så der bliver mulighed for både at sidde i sol og i skygge.
I får også at vide, at underlaget består af ca. 30 cm. muldjord, og at bæreevnen på jorden er frostsikker, når man bygger ovenpå. Derfor behøver man kun lægge to lag grus (stabilt grus og afretningsgrus) under terrassefliserne.
Desuden får I at vide, at jordens tekstur (sammensætning) er en sandblandet lerjord, det vil sige, at det er almindelig god havejord/muldjord.
Hvad er en sansehave?
En sansehave (eller terapihave) er et haveanlæg, der er designet til at påvirke sanserne på en behagelig måde, så man stresser af. Det kan man gøre via smukke, duftende blomster og rislende vand eller andre lyde. Når man opholder sig i haven, falder blodtrykket og hjernerytmen, så man slapper mere af og føler ro. Hvis man er overbelastet af sygdom, får kroppen og psyken bedre muligheder for at komme sig.
Læ og ro er vigtigt for, at sansehaven virker afstressende. I kan bruge hække eller bokse til at lave rumdelere, som skaber lidt privatliv og samtidig giver læ for vinden. I kan også skærme af for parkeringspladsen med "mure" i form af hække eller buske, så bilerne ikke virker så forstyrrende.
Man skal kunne sidde et rart sted, og der skal både være mulighed for at sidde i sol og i skygge.
Anlægsgartner Krøyer Voss har lavet en sansehave ved en institution for døve.
Noget smukt at kigge på
Der skal være noget smukt at kigge på i sansehaven i form af smukke, farverige blomster. Farveskalaen bør holdes i den afdæmpede ende med pastelfarver. Lilla siges f.eks. at berolige sindet, mens stærke kontraster måske kan blive for voldsomt. Tone-i-tone er et godt valg, det vil sige forskellige nuancer af samme farve.
Fra hospitalsdirektørens skitse ved I, at hospitalsmuren er af gule mursten. Det kan I bruge, når I vælger blomsterfarver til bedene.
Se hvordan Maja og Aya, der netop er blevet færdige som anlægsgartnere på Roskilde Tekniske Skole, laver et bed, der tiltrækker fugle, sommerfugle og insekter.
> Find duftende stauder der tiltrækker bier og sommerfugle
> Find haveplanter der lever op til jeres ønsker. Prøv at søge på farver, blomstringstid, lys/skygge mm.
I kan også gå på skolebiblioteket og kigge efter bogen 'Hvilken plante hvor' af Janne Schul. Bogen indeholder alt om farver, former, størrelser og jordbundsforhold.
Sådan kan I stimulere høresansen
Lyde spiller en vigtig rolle i sansehaven, men de skal være afdæmpede og naturlige, og de skal helst danne et nogenlunde konstant lydbillede, da pludselige lyde virker forstyrrende. Rolige lyde kan f.eks. være rislende vand eller et springvand, der giver en konstant lyd i baggrunden. Der kan også være et lille spejlbassin. Et spejlbassin er et vandhul, hvor vandet er stille, så himlen kan spejle sig i vandet. Her er vandet stille, men har en meget beroligende effekt.
I kan også plante høje prydgræsser, som f.eks. elefantgræs eller rørhvene, for så vil vindens susen i græsset give en behagelig baggrundslyd. En anden mulighed er at opsætte foderbrætter, så haven fyldes af fuglesang.
I kan lave interaktivt musik, der f.eks. begynder at spille, når man nærmer sig nogle træstammer eller andet. Det vil give en helt speciel oplevelse at sidde på træstammerne og lytte til musikken, som stopper igen, når man rejser sig op.
I kan lave et vindspil af små stykker træ eller hulsten, som I samler i en slags uro og hænger op i træerne, så de laver lyde, når vinden blæser.
Måske har I hørt om Dodekalitten? Det er en stor udendørs skulptur på Lolland, der består af 12 statuer. Statuerne bindes sammen af et lydanlæg, hvor elektroakustisk musik klinger inde i cirklen.
Hvad skal I?
-
I skal lave en skitse over sansehaven. I skal tegne ind på skitsen, hvor der skal anlægges terrasse, hvor der skal være bede, og hvor store bedene skal være. Tegn også ind, hvis der skal være stier eller andre elementer i haven. Sæt gerne farver på tegningen.
-
Vælg hvilke type planter (blomster, buske, stauder, mindre træer) I vil anvende hvor. Find planterne på nettet, i fysiske bøger eller besøg den lokale planteskole.
-
Vælg et eller flere temaer, så I sætter planterne i grupper f.eks. efter farvetoner og kontraster.
-
I skal sørge for, at der er nogle elementer, så både duftesansen, synssansen, høresansen og følesansen kan blive stimuleret.
Eksempel på skitse over haveanlæg.
Eksempel på skitse over staudebede.
Følesansen
Der må gerne være noget til at stimulere følesansen i jeres have, altså noget, man kan røre ved. Det kan både være bløde og hårde ting, og det er godt, hvis der er begge dele, så der opstår en kontrast.
Store sten bliver varmet op af solen og kan være rare at røre ved eller sidde på. Kontrasten kan være små sten eller perlegrus. I kan også lave en lille sansesti, hvor man kan gå med bare tæer på forskelligt underlag som f.eks. småsten, sand, græs, mos, grankogler, grus mm.
Mos og græs virker lyddæmpende, når man går på det, mens overflader af perlesten og træflis giver en sprød lyd, når man træder på dem.
I landsbyen Horne har man lavet en sansesti, der består af en række kasser med forskelligt indhold, man kan træde på.
Pirk til duftesansen
Der må gerne dufte dejligt i sansehaven, men vælg planterne med omhu. Svage dufte fra f.eks. blomster eller krydderurter er fine til at give lidt stemning. Mens kraftige, mere påtrængende dufte fra f.eks. liljer og visse rosensorter let kan komme til at overdøve andre sanseindtryk.
Duften kommer, fordi planterne indeholder oliemolekyler, og der kan være helt op til 500 forskellige molekyler i en plante. Blomsterne kan dufte af sig selv – det mærker du, hvis du går forbi planten eller sætter dig i nærheden, men duftmolekylerne kan også udløses, hvis du f.eks. gnider på plantens blad.
OPGAVE 2 Tegn og beregn en terrasse
I skal nu i gang med at beregne, hvor mange materialer der skal bruges til den eller de terrasser, der skal etableres i sansehaven. I skal selv beslutte størrelsen og beliggenheden i sansehaven, blot det samlede areal ikke overstiger 100 m2. I skal svare på spørgsmålene i boksen til højre.
Sådan lægger man en terrasse
Når man skal anlægge en terrasse, starter man med at grave jord væk, så man kan etablere et stabilt underlag for terrassen. Men først skal man sikre sig, at der ikke er for meget vand i jorden, for så risikerer man, at stenene skrider sammen. Desuden kan for meget vand i jorden give problemer med frost, som kan få dele af terrassen til at hæve sig.
Hvis jorden ikke er frostsikker, starter man med at lave et bundsikringslag. I jeres tilfælde er det ikke nødvendigt, da jorden under sansehaven er frostsikker. Derfor skal I starte med at etablere et ‘bærelag’ af stabilt grus, som er fundamentet for terrassen. Dette lag skal fylde 100 mm i højden. Herover skal I lave et ‘afretningslag’, som udglatter de små ujævnheder i bærelaget, så underlaget bliver helt lige. Afretningslaget består af afretningsgrus og skal fylde 30 mm i højden.
Når I lægger de to lag grus, skal I sørge for at lave et lille fald. Det vil sige, at terrassen skal hælde en lille smule nedad, så regnvand kan løbe fra og ud i græsset. I skal lave et fald på 25 promille (2,5 cm pr. m), som sikrer, at der ikke samles vand på overfladen af terrassen.
Hvis terrassen f.eks. er 5 meter lang, og vandet skal løbe af i den retning, så skal faldet være på 12, 5 cm. Regnestykket ser sådan ud:
500 cm x 0,025 = 12,5 cm.
Her kan I se opbygningen af en terrasse. Underbunden er jordbunden, som I anlægger terrassen på. Bundsikringslaget er ikke nødvendigt at lægge i jeres tilfælde, men I skal lægge et bærelag og et afretningslag under fliserne. Illustration: Dansk Beton.
Her kan I se, hvordan man klargører underlaget.
Her kan I se en terrasse, hvor der er et fald på 25 promille i begge ender. Jeres terrasse skal kun lave fald i én retning. Illustration: Dansk Beton.
Når I har lagt grus og lavet et fald, er I klar til at lægge fliser. I må selv vælge, hvilken størrelse fliser I vil bruge, men husk at tage højde for flisernes tykkelse, når I skal grave jord af.
Her kan I se, hvordan fliserne lægges.
Hvad vejer jord?
Jord består af små bitte sten, som er blandet med forskellige mineraler og metaller. Det øverste lag er blandet med planterester og kaldes for muldjord.
Jord vejer mellem 1,5 ton og 1,9 ton pr. m3 afhængig af, hvad det er for en type jord. Muldjord er den letteste jordtype. Det skyldes, at jorden er blandet med organisk materiale, altså planterester, som ikke vejer så meget. Muldjord vejer ca. 1,5 ton pr. m3.
Nede under muldjorden finder man de dybere jordlag, kaldet råjord, der ikke indeholder planterester. Hvor meget råjorden vejer, afhænger af størrelsen på de enkelte ‘korn’ i jorden. Det tungeste jordtype er ler. Én kubikmeter ren ler kan veje helt op til 2,7 ton. Men det finder man sjældent i naturen, da lerpartikler som regel er blandet med større jordpartikler.
Hvor meget jorden vejer, afhænger også af, om jorden ligger nede i jorden eller er gravet op. En kubikmeter opgravet jord vejer nemlig 25 pct. mindre end en kubikmeter jord, der ligger sammenpresset under dine fødder. Det skyldes, at jorden blandes med luftpartikler, når den bliver gravet op. Af samme grund fylder jorden også 25 pct. mere, når den er gravet op.
Hvad er grus?
Grus bruges til mange forskellige formål, f.eks. til at fremstille beton og etablere veje, hvor der ikke kører så meget trafik.
Nogle steder udvinder man grus i store ‘stenbrud’, hvor man nedbryder og knuser større sten, så det bliver til grus.
Stabilt grus udvindes i ‘grusgave’ i områder, hvor der findes store mængder af grus og sten tæt på jordens overflade. Man graver det øverste lag jord af, hvorefter man kan udvinde og forarbejde gruset. Kornstørrelsen er typisk 0-32 mm., og gruset betegnes efter kornstørrelsen, eksempelvis '32-stabil'.
Stabilt grus bruges som bærelag under fliser til f.eks. fortove, terrasser og indkørsler. Mængden af stabilt grus, man skal bruge, afhænger af hvilken type jord underlaget består af, samt hvilken belastning det skal udsættes for. Det vil sige, at der skal bruges mere stabilt grus under en indkørsel, hvor der skal køre tunge biler, end under en terrasse, der blot skal bære vægten af havemøbler, en grill og husets ejere.
Det skal I svare på
Til arbejdet med at lave beregninger for anlæg af terrasse er alle spørgsmålene samlet under ét herunder, men spørgsmålene kan også downloades i tre forskellige sværhedsgrader:
> Den avancerede terrasseopgave
Forarbejdet
-
Hvor mange m3 jord skal der graves af, før I kan komme i gang med at lægge fliser?
-
Hvor meget fylder jorden, når den er gravet af?
-
Hvad vejer jorden?
-
Hvad koster det at få kørt jorden væk og deponeret?
-
Er der andre muligheder end at køre jorden væk?
Underlaget
-
Tegn opbygningen af lag i jeres terrasse.
-
Hvor mange m3 stabilt grus skal I bruge til terrassens bærelag?
-
Hvor mange m3 afretningsgrus skal I bruge til terrassens afretningslag?
-
Hvor mange m3 stabilt grus og afretningsgrus skal der bruges, når I tager med i jeres beregninger, at gruset fylder 25 procent mindre, når det bliver komprimeret (trykket sammen)?
-
Hvor meget vejer gruset?
Lægning af fliser
-
Hvor mange m2 er jeres terrasseareal?
-
Hvilken størrelse fliser vil I bruge, og hvor mange skal I så bruge?
-
Hvor mange cm. fald skal der være på jeres terrasse?
-
Hvad er koten (højden målt lodret) på jeres terrasse i den ende, hvor vandet løber fra?
Terrasse anlagt med bede omkring. Foto: Dansk Beton
Find de rette fliser
Havefliser er støbt i beton og kan fås i mange forskellige størrelser. I skal finde nogle fliser, hvis mål går op i det areal, som jeres terrasse skal fylde. På den måde kan I undgå at skulle skære fliserne til for at få det til at passe.
Fliser måler altid nogle mm mindre end den størrelse, der er angivet, for at gøre plads til en smal fuge på 2-5 mm. mellem fliserne. I behøver derfor ikke regne fugerne med, når I skal finde ud af, hvilken størrelse fliser der passer til jeres terrassemål.
Hvad er koter?
En kote er højden for et bestemt punkt i terrænnet. Højden angives i meter med tre decimaler, sådan at f.eks. kote 43,253 betyder, at punktet ligger 43,253 m over den normale vandstand.
Der, hvor I skal anlægge en sansehave, er koten 10,000, hvilket vil sige, at punktet ligger 10 meter over den normale vandstand.
Det tal skal I bruge, når I skal regne ud, hvad koten er i den ende af terrassen, hvor vandet løber af, når I har lavet et fald.
Hvis terrassen er 5 meter lang, og faldet er 12,5 cm., så ser regnestykket sådan ud:
10,000 meter minus 12,5 cm (0,125 meter) = 9,875 meter.
OPGAVE 3 Lav en indkøbsliste og et budget
I skal nu finde ud af, hvad der skal købes ind af forskellige ting, for at I kan etablere hospitalets sansehave.
Sådan laver I en indkøbsliste og budget
-
I har undersøgt, hvad det koster at få kørt jorden væk – medmindre I har fundet på noget at bruge jorden til. Skriv beløbet ind i jeres budget.
-
I har besluttet, hvilke planter I vil sætte i sansehaven. Besøg den lokale planteskole eller gå på nettet og find ud af, hvor meget afstand der skal være mellem planterne, når I sætter dem i bedet. På den måde kan I regne ud, hvor mange planter I skal købe.
-
Find priserne på den lokale planteskole eller på nettet og regn sammen, hvad planterne koster.
-
I har regnet ud, hvor meget grus I skal bruge. Undersøg hvor I kan få den bedste pris på gruset. Husk at medregne, hvad det koster at få gruset leveret.
-
I har besluttet jer for, hvilken størrelse fliser I vil bruge, og regnet ud, hvor mange I skal bruge. Undersøg hvor I kan få den bedste pris på fliserne. Husk at medregne, hvad det koster at få fliserne leveret.
Besøg eventuelt en planteskole i jeres lokalområde for at finde planter og priser.