TRIN 1 Tænk som en faglært

Tillykke I har fået praktikplads hos I Form Fitness som fysisk træner. Men før I går i gang med jeres første arbejdsopgave, skal I sætte jer ind i uddannelsen til fysisk træner. 

 

Læs tekstboksene herunder og svar på spørgsmålene i boksen til højre. 

Svar på spørgsmålene:

  1. Hvad laver en fysisk træner?

  2. Hvilke adgangskrav er der til uddannelsen?

  3. Hvor lang er uddannelsen?

  4. Hvor kan man arbejde?

  5. Hvad tjener en fysisk træner?

  6. Hvad kan man læse videre til?

  7. På hvilken måde udfører man en vigtig opgave i samfundet som fysisk træner?

Pencil and notepad

Om arbejdet som fysisk træner

Hvad laver en fysisk træner?

 

Fysiske trænere underviser i flere forskellige slags træningsformer i fitnesscentre. Det kan f.eks. være holdtræning med yoga, pilates, bodypump eller bodystep. Man kan også undervise i styrke- og konditionstræning og lave personlige træningsprogrammer til medlemmerne.  

Du skal som fysisk træner være god til at tale med mennesker og have lyst til at yde kundeservice, da du skal rådgive og lave træningsprogrammer til centrets medlemmer.

 

Crossfit Exercise

Du skal bruge din viden om kroppen og træning til at sørge for, at medlemmerne får mest muligt ud af deres tid og samtidig træner korrekt, så de ikke får skader. Ofte fungerer det sådan, at medlemmerne får introduktion til træningsmaskinerne og et træningsprogram, når de melder sig ind. I mange centre kan man herefter betale ekstra for personlig træning. Du skal også være med til at sørge for, at der er rent og pænt i centret, ligesom der kan være en del administrativt og praktisk arbejde, hvor du skal hjælpe til f.eks. events og kampagner.

Fitness Class

Hvor kan man arbejde og hvad tjener man?  

De fleste fysiske trænere arbejder i fitnesscentre. Man kan også arbejde som personlig træner eller med undervisning på aftenskoler og andre former for voksenundervisning. 
 

Som nyuddannet fysisk træner tjener du som fuldtidsansat ca. 28.000 kr om måneden før skat. 

Hvad skal man være god til som fysisk træner?

  • Du skal være serviceminded og god til at hjælpe og vejlede andre

  • Du skal være i god form. 

  • Du skal være indstillet på at have tæt fysisk kontakt til andre

  • Du skal være god til at tale med mange forskellige mennesker

  • Du skal kunne vise forståelse for andre

  • Det er en fordel at være god til engelsk.

Fitness Instructor

Stefan kan godt lide, at han som fitness-instruktør kan hjælpe andre mennesker med f.eks. at tabe sig eller komme i form igen efter en skade. 

Om uddannelsen til fysisk træner

Sådan bliver du fysisk træner

 

Uddannelsen til fysisk træner varer to år og består af et grundforløb på en erhvervsskole og derefter et hovedforløb, hvor du skiftevis er i skole og i praktik på en arbejdsplads. 

Du lærer om kroppens struktur, f.eks. muskler, led og knogler (anatomi), og hvordan kroppen fungerer (fysiologi). Du arbejder med forskellige træningsdiscipliner, træningsøvelser og udstyr og lærer at sammensætte programmer til holdtræning og individuelle træningsprogrammer, der passer til en persons fysiske form og mål. Du lærer, altså, hvordan du skal instruere og vejlede forskellige typer af mennesker, og en vigtig del af uddannelsen er at lære at motivere dem til at fortsætte med at træne. 

 

Når du er færdig som fysisk træner, kan du vælge at læse et år mere og blive fitnessmanager. Her lærer du en masse om driften af et fitnesscenter, det vil sige ledelse, administration, markedsføring mm. Det giver mulighed for at søge job som leder af et fitnesscenter.  
 

Uddannelsen afsluttes med en praktisk og teoretisk prøve, hvor du viser, hvad du har lært. Du får elevløn, både når du er i praktik, og når du er på skole. 

Fitness Class

Du kan læse videre

En erhvervsuddannelse til fysisk træner giver mulighed for at læse videre. Hvis du tager overbygningen til fitnessmanager på erhvervsskolen, kan du bagefter tage en akademiuddannelse i sportsmanagement. Så kan du f.eks. blive leder af en sportsklub. Du kan også tage nogle supplerende HF-fag og f.eks. læse videre til fysioterapeut eller sygeplejerske eller tage en bachelor i idræt.

Praktik i udlandet 

Du har mulighed for at komme i praktik i udlandet, når du er færdig med grundforløbet. Opholdet skal vare mindst en måned, og du skal selv finde praktikpladsen. Du kan få betalt en del af dine udgifter til opholdet. ​Praktik i udlandet kan være en virkelig god mulighed for at blive dygtigere til sit fag, opleve verden og en anden kultur. 
 

> Læs mere praktik i udlandet 

Skærmbillede 2021-02-24 kl. 10.37.47.png

Adgangskrav
 

  • Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve eller en tilsvarende prøve

  • Du skal have mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse.

  • Du skal være vurderet uddannelsesparat

  • Du skal sende en ansøgning sammen med din studievalgsportefolio på optagelse.dk

Få indblik I, hvilke fag man har, og hvad man lærer på fitness-uddannelsen på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding.

Fokuser på dit talent

Hvis du har brug for flere udfordringer og mere viden og måske drømmer om at starte din egen virksomhed, har du mulighed for at blive optaget på Akademiet for Talentfulde Unges diplomprogram 'Erhvervstalenter'. Programmet er målrettet innovative elever på erhvervsuddannelserne. Du får hjælp til at udnytte dit potentiale sammen med andre, der er drevet af samme interesse for at skabe og udvikle nyt. 

> Læs mere om Erhvervstalenter